links for 2007-08-31
-
Side-by-side diagrams of a few common espresso drinks
-
Ekstra Bladet med Google maps: Oversigt over steder du må ryge. Sådan skal det gøres.
Videoblogging maestro (and Hoist deckhand) Andreas Haugstrup updates his site, videoblogging.info:
Lumiere video arises from the tradition of the French Lumiere brothers. Credited with some of the first footage captured, in 1895, the Lumieres are also recognized for holding the first public film screening, showing ten shorts that lasted only twenty minutes total. At the time, Louis Lumiere stated, “The cinema is an invention without a future,” believing that everyday photography and video was ultimately nonsensical. Yet, we stand firm that Lumiere principles are essential to our existence as artists, media producers, visual creatures, and world citizens.
I’ve been following his Lumiere videos (with the nice caption “This is a Lumiere video. The video contains no audio. Feel free to leave your own music running”) since the beginning. Good stuff, have a look.
Det her (Høj pop musik, cola og lange arbejdsdage) er det dummeste jeg længe har hørt. Det er til gengæld ikke første gang jeg hører det.
Det er den sædvanlige sang om at hvis bare vi havde mere bordfodbold og sjove figurer på vores skrivebord, så ville vi være så meget mere kreative, mand. Og innovative. Og fede. For det er jo den der corporate kultur der holder os tilbage, bremser os i vores fede flow.
Bullshit.
Al respekt for lange arbejdsdage, the long haul, den sene kodesession, hvor den der ting bare skal være færdig, koste hvad det vil. For det kan være en ganske produktiv og interesant stemning. Og kan være svær at undgå til tider. Men selvom København kan tage sig så ualmindelig smuk ud, når man stavrer over Dronning Louises bro, sanseløst beruset kl. 7 om morgenen efter en god nat i byen, er det næppe alkoholindtaget, der leverer solopgangen. Det handler om årsag og effekt, faktorernes orden osv.
For at være innovative, tror jeg vi skal huske, hvor vigtigt det dynamiske miljø er.
Og dynamik og cola, det er da det samme. Ligesom det jo naturligvis er den tidlige død, der gør Kurt Cobain dygtig til at skrive sange.
Man kunne godt påstå at tidlig død er en konsekvens af et liv indeholdende en masse utæmmet kreativitet. Og at sene arbejdsdage med popmusik i radioen (hvor innovativt!) er en konsekvens af dårlig ledelse eller ringe kompetencer. Eller som minimum bare igen konstatere at man næppe kan pinball’e sig til kreativ stemning, drikke sig til smuk natur eller selvmorde sig til en god plade.
Og det er alt sammen pisseligegyldigt, hvis ikke det var fordi ideen om ‘dynamik’ i form af ligegyldige artefakter og et afslappet forhold til arbejdstider samt ligegyldigt brok over ‘lønmodtagermentalitet’ er så udbredt (og absurd fantasiløst) at alle de såkaldt innovative bare har at tage en sjov hat på og tale fremtidsmusik for at blive taget alvorligt.
At ville arbejde længe og drikke nørd-colaer er sjovt nok det mindst innovative jeg nogensinde har hørt.
Good friend Lars Pind was kind enough to inform me that this thing has a beautiful name: Butt dialing. I like it.
En juridisk vinkel på højlydte mobilsamtaler i det offentlige rum hos OpenLife:
Så jeg har således her fredag eftermiddag kørt i tog med en advokat, der hedder Henrik Franke, der skal til en domsforhandling i Aarhus, og som skal være toastmaster ved i bryllup i morgen. Og han har alle mulige holdninger til, hvorledes dette hverv skal udføres, herunder hvad Benny og Karina mener om det ene og det andet, hvilket han har underholdt hele togkuppeen med fra Høje Tåstrup til Århus.
Good stuff.
Kære ven.
Du har åbenbart mit nummer i din telefen. Og i mange måneder har du ringet, næsten med præcision, hver formiddag. De sidste par uger er det blevet mere tilfældigt. Men næsten hver dag ringer du, eller din lomme, til min telefon. Fra ‘privat nummer’.
I starten tog jeg den. Og en sjælden gang aflytter jeg de (korte) beskeder der efterlades for at se om jeg kan høre hvem du er. Men dine venner taler lavt, eller stoffet dine bukser er lavet af, er for tykt.
Men jeg kan ikke ringe tilbage. Eller lægge en besked som du gør.
Så hvis du vil mig noget, må du finde modet til at blive i røret lige lidt længere. Og hvis ikke, må din lomme godt se at blive lidt voksen. Og hvis du er en forsvunden ven, der holdes fanget af onde gidseltagere et sted, hvor du kun kan ringe ganske kort må jeg undskylde. Jeg kan ikke komme på nogen af mine bekendte jeg savner og ikke ved hvor er. Så hvis du vil have hjælp, skal du nok prøve en der holder lidt mere af dig.
Og til alle med tykke bukser: Check lige jeres mobil og se om der ringes dagligt til den første på listen (Anders). Tak.