Ok, det her er en klassiker: Ide med slendrian i eksekveringen. Men altså:
Jeg tænkte på at lave en videojulekalender, community-style. Jeg laver et site med en upload-dims (slendrian-delen) og en fin side med låger jeg kan gemme de uploadede videoer bag i en smart flash-player — interesserede uploader julevideoer og overraskes sammen med resten af befolkningen over, hvor de mon dukkker op.
Denne blog post blot for at sige, at der er meget kort tid til den 1. december — og at jeg selvfølgelig aldrig fik lavet den upload-dims i tide. Det vil jeg gøre meget snart. I mellemtiden ville jeg varsle projektet, så I kan gå i gang med at producere.
Retningslinjerne (til diskussion, selvfølgelig):
- Filmene skal på en eller anden måde behandle konceptet jul.
– Film er max. 4 minutter lange.
– Filmene offentliggøres ikke andre steder, før de har været ‘åbnet’ i kalenderen.
– Copyright er ideelt set en form Creative Commons, men som udgangspunkt tilhører filmene de respektive bagmænd — også selvom det ligger på et site, der er mit (jeg hoster bare).
– Formatet er enten .flv, eller noget jeg selv kan konvertere til flash.
Fortæl en julehistorie, vis en juleting fra din familie, tag os med på juleshopping, film dig selv, mens du smadrer Magasin eller bager en særlig kage — eller tag os med behind-the-scenes, når du lander jobbet som julemand i Fisketorvet. Indhold og format er helt op til dig — bare det lugter af jul. På en eller anden måde.
Tanken er at eksperimentere, kreere i flok og producere en lille jule-ting; en simpel, underholdende gestus i en måned, hvor vi slet ikke har tid.
Jeg prøver at få lavet den famøse uploader. Indtil da: Gå straks I gang, hvis du lyster. Og smid gerne en kommentar om evt. engagement, så jeg kan se, om jeg selv skal til at lave 10 ell. 24 film. Man må gerne producere sammen — man må gerne levere mere end een. Først til mølle ift. at fylde lågerne (man vil kunne vælge en publiseringsdag). Hvis tingene tager overhånd indholdsproduktionsmæssigt, kan man overveje at have flere videoer bag hver låge, eller at lade julen vare lige til påske. This is the internet — nothing can go wrong.
Videoerfaring ikke nødvendig, egen videoblog så absolut ikke nødvendig. Bredt udbud af bloggere og andet internetgodfolk absolut mest interessant. Send den videre til en ven, der ikke læser denne blog (dem skulle der nok være nogle stykker af).
24 dage, 24 låger, 24 videoer.



November 24th, 2006
6:02 pm
Det lyder helt vildt cool. Jeg ville gerne prøve, men er slet ikke sikker på, at jeg ville kunne levere hver dag, og at det hele kunne omhandle jul. Og hvad pokker er .flv?!
November 24th, 2006
9:15 pm
oookay, Rasmus, så du snupper alle lågerne og efterlader ingen til os andre? Er du ved at blive amerikaner-asocial?? ;D
LineP og jeg bidrager gerne med et indlæg eller to.
Vi er i gang med at producere. (rasmus, watch out — ellers snupper VI alle lågerne) (din svumpukkel)
November 24th, 2006
11:18 pm
[…] Jeg tror desværre ikke jeg får tid eller ideer til det, men du skulle tage at deltage her. Hos Pollas skal laves en videojulekalender. Én film hver dag. Lyder spændende! […]
November 25th, 2006
12:12 am
Hov, ja — en præcisering: Vi løfter (eller fylder) i flok. Så ingen nanojulelågemo her. Ingen stress. Man bidrager med, hvad man har. En enkelt er mere end fint!
November 25th, 2006
1:22 am
Ahh! Jamen så er det jo bare mig som lige var lidt for hurtig på aftrækkeren. Hvis det kun drejer sig om en enkelt låge (muligvis to), så er jeg klart frisk… har allerede en idé, faktisk!
November 25th, 2006
9:27 am
Jeg vil godt lave en enkelt video. Jeg håber bare ikke den skal være klar til 1. december?
November 25th, 2006
12:53 pm
Det er bare en super idé — det er derfor det er dig, der er vlog-godfather!
Jeg vil gerne bidrage, men håber ikke det nødvendigt at være færdig til den 1…
Lad vide hvis du skal bruge anden form for hjælp.
November 25th, 2006
7:06 pm
Hmm… Det kunne da godt ske, at man skulle prøve at finde på et eller andet — tror jeg har ideen. Må så lige se, om jeg kan få det realiseret og styr på teknikken :-)
November 26th, 2006
6:16 pm
Fed idé. Jeg vil da gerne prøve at bidrage med noget.
November 27th, 2006
7:02 pm
Jeg er frisk på en låge… helst midt på måneden!
November 29th, 2006
7:19 pm
Jeg bidrager også med noget, såfremt jeg kan opdrive noget grej at optage det med. Men det er vist det mindste problem; det er jul inden længe. Tiden er knap!
November 30th, 2006
2:13 am
[…] Forsiden af mit legesite tager nu imod bidrag til video-julekalenderen jeg introducerede for alt for kort tid siden. […]
December 11th, 2006
11:50 am
[…] Pollas asked Danish bloggers to send in a video for a Vlog Christmas Calendar in the good spirit of Christmas. I sent in a video and it is hiding behind number 11th. Click here to see the Calendar. In the video Julia and my roommate Femi try some Danish Christmas food. […]
December 16th, 2006
8:28 pm
[…] Danmarks videoblogger par excellence, Anders Pollas, har været så venlig at bruge tid på at smække en video-julekalender sammen til os alle: Indhold og format er helt op til dig — bare det lugter af jul. På en eller anden måde. […]