Archive for January, 2006

When I do stuff web development-wise, I usu­ally design, cut and code — or come in just after some poor print designer deliv­ered the PSDs.

Now I’m doing a job where I’ll do the design bit — but where some­one else will do the actual imple­men­ta­tion. So now I’ll have to get the mes­sage with regards to styling across to some­one else, some­thing I can com­plain about end­lessly when graphic design­ers fail to do that prop­erly when hand­ing over stuff to me.

Style guides are a genre in them­selves and I sus­pect they take a lot more time to do thatn one might think. So I thought about the most pre­cise way to describe styling I know. Turns out it’s the css itself.

Why not just do the css for the var­i­ous bits that need styling your­self? It’s accu­rate, saves time as your time is spent any­way and it allows your techie to just copy and paste — and if you’re good at css, chances are you’ll do a bet­ter job than the techie.

There are obvi­ous disadvantages:

While the over­all styling of typog­ra­phy is easy to do and prob­a­bly won’t inter­fere with the way the imple­men­ta­tion itself is done, styling of sec­tions etc. can prove dif­fi­cult as far as nam­ing is con­cerned. Just as you can’t skip mak­ing notes on gut­ters and other over­all lay­out deci­sions you don’t know how are implemented.

On the other hand, if you stick to mean­ing­ful names (as you should), as a min­i­mum it will be easy to under­stand — best case it can work as a plat­form for the actual code run­ning the site. In any case the techie will have to under­stand your code any­way and should be able to just use as much of it as is pos­si­ble. A few Pho­to­shop notes which explains what’s what should be plenty of information. 

So the per­son cut­ting up your design gets all the mea­sures whereever he needs to go in any­way, all the over­all styling infor­ma­tion is pro­vided ready for use by you as css (no more look­ing at every sin­gle font for size, color etc.) and your style guide job is lim­ited to putting in notes on the names you’ve used in the css and some info on over­all thoughts on grid and concept.

In sit­u­a­tions where you work with the same devel­op­ers over and over, this could prove even more use­ful as you get to know each other’s cod­ing style.

Not exactly rocket sci­ence, I know — but I’ll try and give it a spin.

There’s another meme wave these days.

I’ve been tagged. Before respond­ing, let’s have a look at this thing. I’ve come across it numer­ous times the past week and was think­ing about post­ing this anyway.

Peo­ple either:

1) Respond, tag some­one
2) Pull the plug
3) Remix the meme

I’m not sure what I think of these things. It’s all in good spirit — some of them doesn’t offer much value, though. This, I’m afraid, is one of them.

The pat­tern is some­thing along “teenage jobs, cur­rent job — movies every­one knows — child­hood home, home abroad, cur­rent home — tv shows every­one knows/don’t watch tv — places every­one goes on vaca­tion — food every­one knows and eat — sites every­one uses all the time — in bed/someplace warm/some store with gad­gets — peo­ple every­one that reads your blog knows”.

So I’m with Matt Haughey on this one: “I looked over the stuff and real­ized I could do the four things for friends of mine before I even read their responses”.

Try­ing not to come across the ass that I really am, here are my answers. If you would like to answer these your­self, con­sider your­self tagged. If not…

Four jobs I’ve had:
Paper­boy
Dish­wash­her
Per­sonal assis­tant for hand­i­capped per­son
Dig­i­tal hippie

Four movies I can watch over and over:
I try not to, there are so many movies I haven’t seen yet.

Four places I’ve lived:
Rødby
Amager
Nord-Vest
Vesterbro

Four TV shows I love to watch:
Whatever’s on after 22

Four places I’ve been on vaca­tion:
Lon­don
Berlin
Rome
Havnsø

Four of my favorite dishes:
Proper pasta
Every­thing Indian
Rich soups
Sushi

Four sites I visit daily:
Google
23
Flickr
del.icio.us

Four places I’d rather be right now:
Some other cafe
Berlin
Lon­don
Rome

If you think you’ve learned some­thing valu­able and that I’m spe­cial, say yay — and get a life ;-)

Om hvor­for det er beklageligt, at pro­fes­sionelle kom­mu­nikatører ikke har meget til overs for weblogs:

En muld­varp på Dansk på KUA (muld­varp som i “har rent fak­tisk sin daglige gang på stedet”) går i øjeb­likket til et intenst kom­mu­nika­tion­skur­sus ifm. et prak­tik­for­løb under Sprog­lig råd­givn­ing (som har denne øjebæ i stedet for et website).

Der lærer de en masse om kom­mu­nika­tion ude i virke­lighe­den og har der­for i sagens natur en masse eksterne under­vis­ere, der har deres daglige virke…i virke­lighe­den. En sådan ekstern (som jeg vil lade for­blive unavn­given lige­som hans virk­somhed da jeg selvk­lart ikke kender de præ­cise omstændigheder og ikke er ude i et per­son­ligt ærinde — lad os bare sige at det er et større køben­havnsk bureau, der rekrut­terer og under­viser en del fra og på Dansk) havde denne kom­men­tar til et spørgsmål til blog­gin­gens rolle ifm. skriftlig stil og hen­ven­delses­former på nettet:

“Haha.. hvor­for vil I vide noget om weblogs? De er uin­ter­es­sante og utro­værdige, da afsender­forholdet er uklart. Kom­m­mu­nika­tio­nen er grum­set.. små lommedag­bøger.. Gider ikke at læse dem, men der er stadig folk, der tror at det er det helt store.. haha” (løseligt gen­givet efter muld­varpens hukommelse) 

Dis­claimeren først: Der kan have været gode grunde ifm. den konkrete vinkel på denne dags kur­sus, lige­som per­son­lige meninger er helt fint med mig. Ligeledes lykkedes det hov­ed­per­so­nen at grave Arlas weblogs frem efter lidt betænkn­ingstid over en pause, hvor­for det så abso­lut ikke skal fejes bort med en kom­men­tar om uvidenhed.

Men: Først og fremmest skal man være en skidt kom­mu­nikatør og under­viser for folk, der om kort tid skal ud i en virke­lighed, hvor forholdet mellem virk­somhed og kunde er under pres, hvis man ignor­erer 30mio+ weblogs, ser bort fra at avis­erne så småt er beg­y­ndt at eksper­i­mentere, Arla og andre har truf­fet deres valg og at hans egen virk­somhed i øvrigt lader til udmær­ket at vide, hvad det han­dler om.

Det hører naturligvis med til his­to­rien, at den mod­satte pås­tand — at weblogs er det helt store og egen­hændigt kan redde ver­den — er lige så absurd (omend jeg gladeligt delvis lev­erer skyts til det stand­punkt), men arro­gan­cen er slående (nej, jeg er ikke tøs­esur) og jeg synes han gør de stud­erende en bjør­net­jen­este ved kat­e­gorisk at benægte enhver accept af blo­gegns ind­tog og de gode ting det nu har ført med sig.

I en cor­po­rate kon­tekst kan man vel som min­i­mum notere sig:

- at Arlas afsender er tem­melig klar og det dag­bogspræg der er over visse steder, er et bev­idst valg
– at alter­na­tivet, cen­tralt styret kom­mu­nika­tion gen­nem pressemed­delelser og øvrig webkom­mu­nika­tion, for de fleste tænk­ende indi­vider som min­i­mum vil have samme tro­værdighed­sprob­le­mer, og at:
– webloggen der­for er et af flere forsøg på at komme i øjen­højde med kun­der, der er trætte af marketing-speak og idyl­lisk bondegårdsreklamefilm.

Sid­st­nævnte kunne meget vel være den fornem­ste opgave for en kom­mu­nikatør i en større dansk virk­somhed, så skulle man ikke selv tro på webloggen som plat­form (og det er man i sin gode ret til), så kan man sikkert med fordel holde godt øje og høste de erfaringer der nu er.

Vores hov­ed­per­son lev­erede flere guld­korn, hvo­raf et af dem han­dlede om søge­mask­ine­plac­er­ing som “de fleste weblogs sim­pelthen ikke håndterede lige så godt som alm. web­sites”. Efter en lang snak til de måbende stud­erende om eye­track­ing og fokus­grup­per er det selvføl­gelig et oplagt syn­spunkt, var det ikke fordi det, så vidt jeg kan regne ud må være lodret fork­ert. Den sam­lede mængde af udviklere på div. open source blog­ging­plat­forme lader til at have fat i den lange ende hvad kod­ning angår ift. de fleste cor­po­rate web­sites’ tunge arv af gam­mel kode og mid­delmådige udviklere.

Kot­tke nævner Dave Winer, der har kloge ord at sige om den del (og mange andre af tin­gene jeg netop har nævnt) på et Long Bet: “In a Google search of five key­words or phrases rep­re­sent­ing the top five news sto­ries of 2007, weblogs will rank higher than the New York Times’ Web site.”

Kon­klu­sion: Don’t lis­ten to bad advice.

Stuff I’ve found recently:

Drowned In Sound pod­cast — indie stuff.
NYUB pod­cast — Not Your Usual Bol­locks. Just what it says; elec­tronic dance music and ener­getic rock.
Zoe’s Radio Show — 15 year old girl with bet­ter taste in music than you’ll ever get (if you’re into post-rock, alter­na­tive stuff)
Nerd­core “Nerd­core schreibt über neue Musik, gefährliche, schreiende und sprin­gende Musik. Nerd­core postet Links zu Mash-Ups, die die Musikin­dus­trie gar nicht gerne haben, warum auch immer.” Weekly list of mashups and remixes (good shit), news about music and pop­u­lar culture.

The Dan­ish pod­cast­ing scene is get­ting active as well; Bøt­ter, Pod­kam­meret, Føhns on Mimertalks, Beo­cast and new kids on the block Genau [via Froda] and Affenkaf­fen — and probaly some I just for­got, sorry.

See also podcast.dk and keep your ears out forr upcom­ing pod­cast­ing events. Heck, I might even do some.

Ok, enough. Blogging’s gotta start again, I miss con­ver­sa­tion, shar­ing logging.

New plan is: Shorter posts with­out all the blab­ber­ing. Inspi­ra­tion: Winer, Tveskov, Pind etc.

Here goes:

Inter­est­ing down­load sec­tion over at Sat­uGO (bounc­ing ball cam­era not in pro­duc­tion yet); stuff for jour­nal­ists — and for blog­gers. (less inter­est­ing is their use of frames, bah).

Hen­rik Moltke is open­ing up his archives (and work­ing on open­ing the archives of DR, I hear — respect). Inter­views for other to work with, includ­ing tran­scripts. Rocks!

Avis­tid (which I had promised myself not to bash until we got our act together, so shoot me) has caught my atten­tion again. With­out know­ing it, I’ve seen their flash ban­ners for the last cou­ple days on pretty much every news­pa­per site, adver­tis­ing a new movie. Not until today the coin dropped; it’s not a motion pic­ture, it’s the new Avis­tid online movie. Or rather, it’s the new movie to be released in three days. So far, the only thing they’ve picked up from blog­ging is the “we’re gonna do this cool thing in a while”-part the rest of us wished e’d never got­ten into. On the pos­i­tive side, they’ve cleaned up their site a bit. On a Mac? No problem.

Tanke: Det L.O.C i virke­lighe­den mener er selvføl­gelig “sig­nif­i­cant other”.

[inspi­ra­tion]

Som offi­cielt ans­varlig for at videre­bringe info om alt Ekstra Bladet gør, vil jeg blot notere følgende:

E.B./Søren Juh­ler moblog hos Tex­tamer­ica
Må vi se din smukke moblog?
Vind lækker mobil på din moblog
MOBIL-test af moblogs

Læg mærke til, at de ikke taler cam– eller billed­blogs, men reg­ulære mobile blogs. Så ingen håndtegn fra E.B. til Flickr og 23, selvom den vinkel måske ville være endnu nem­mere at gå til og passe bedre i kameratelefon-framingen.

Berlincast.com: Sounds and Noises from Berlin.

Fine, sim­ple idea: Sound tours / record­ings of places in Berlin. I thought of doing it myself when I was in Berlin last sum­mer, but never got around to actu­ally post some­thing. Got a few record­ings but was in the equip­ment check­ing phase at the time. Got stuff from Copen­hagen planned — stay tuned.

Related: 100% Pure Ham­burg, audio from the city.

Pod­cast­ing is nice, but there are so many shows and con­fer­ence record­ings. That’s fine by me and I lis­ten to it a lot, but while these record­ings of course add voice, make it pos­si­ble to absorb infor­ma­tion while doing other things as well as make it avail­able at all, there’s so much more to sound. I miss more pod­casts where the sound is the point itself; the­atre of the mind and all that…

Der har været noget snak. Vi har talt lidt om det uheldige i at at smykke sig med stjålne fjer ifm. Kræftens Bekæm­pelse. Det kom der ikke noget ud af. Hvem er offeret?, blev der blandt andet spurgt.

Nu har Ozzy Osbourne, the prince of Dark­ness fået en pod cast. Eller ret­tere, han har lige så meget pod­cast som Kræftens bekæm­pelse har weblogs.

Først skal man reg­istr­eres uden nærmere fork­lar­ing på, hvad det inde­bærer. Så får man adgang til et lillebitte site i 90’er-stil med småbitte videoer og småbitte ‘pod cast’-klip i samme vin­duer. Ingen fork­lar­ing på podcasting-delen, ingen RSS (pod­cast­ing), no noth­ing. Som læsere af denne (efter­hån­den sjældent opdaterede) blog vil vide, har lyd­filer i tvivl­som kvalitet og pod­cast­ing ikke nød­vendigvis det store med hinan­den at gøre.

Og når den gode Ozzy ikke er i gang med at ødelægge resten af sine børns liv på tv, tror jeg han kunne være ganske under­hold­ende — ideen om lidt his­to­rier og en plade­ven­dende Ozzy burde gøre enhver Black Sabbath-fan klar på mere.

Så her er offeret mig.

Per Holm er tilbage — i full effect som man siger…

Når Mar­i­lyn Mon­roe og Prins­esse Diana kan trække teenagepiger med i døden, hvor­for skulle Hen­rik Dahl så ikke kunne trække forstads­fæ­dre med over i nye forhold? (Forsvar for skilsmisse)

Damn…

[via tveskov]