Archive for April, 2005

So last week my hard­drive sud­denly crashed. Iron­i­cally, just as I was going to do a backup before upgrad­ing to OS X 10.3.9. Of course, this was a major show­stop­per, but as it turned out the process of get­ting my pre­cious fixed wasn’t that bad. 

To my own sur­prise it turned out, that it was still under war­ranty (which means i’ve been a switcher for less than a year) which money-wise was nice, but prob­a­bly meant that it had to be exam­ined, a new piece of hard­ware had to be ordered — and I could sit on my hands wait­ing. I bought the Power­book from Office­line which I later learned had a pretty strange way of han­dling faulty hard­ware, so basi­cally I expected the worst. I had pretty decent back­ups across two exter­nal firewire dri­ves made with the won­der­ful SuperDuper, so data loss wasn’t my biggest con­cern; I just wanted to get up and run­ning again as soon as pos­si­ble — and felt sorry for myself as a crash a week later would’ve meant the eas­i­est Tiger upgrade imaginable. 

But, to the good stuff: At the store I was told an exam­i­na­tion of my machin­ery could take up to three weeks, but that I could pay a “look at it — now!” fee of DKR 800,-. I would have loved an iPod Shuf­fle instead, but with poten­tial loss of pro­duc­tiv­ity in mind, I paid up. Still, “right now” meant the next day — and another day for trans­porta­tion back from the repair shop, not count­ing the pos­si­ble wait for a new hard­drive. But as I had a bor­rowed car, I sug­gested tak­ing the Power­book to the repair shop 30km away the same day. They agreed, and upon arrival I was offered to hang around Allerød to wait and see if they could find out what’s wrong. That way, I ended up fin­ish­ing Helle Helle’s Rødby-Puttgarden on a bench in the sun, sit­ting under a huge ban­ner adver­tis­ing the play Forstad with my belly full of bad hot­dogs. Oh, the irony. An hour and a half later, the repair guy came to the same con­clu­sion as I had; the hard­drive needed replac­ing — Apple could have a new one at the scene about three days later. Not good enough. So I bought a new (100GB) from them, had them put it in for free (war­ranty repair) and made arrange­ments to pick up the replace­ment 80GB at the Copen­hagen store the fol­low­ing week. 

All in all, it ended up cost­ing me some dough and some time and some dri­ving. And with­out a car and the com­fort of a bor­rowed Mac Mini where I could’ve booted from my backup had they kept my machine, the story — though I paid the “gogogo”-fee — would have ended with at least 5 work­ing days woithout a lap­top. But luck­ily I ended up up and run­ning within 24 hours of the crash, lost very lit­tle data (insert bad backup joke here), and felt very well treated by the Office­line crew who stretched quite a bit to solve my problem. 

So in con­clu­sion: If you expe­ri­ence hard­disk fail­ure, make sure you have some spare cash, friends abroad who leave you their Mac Mini, a friend in the hos­pi­tal with a bro­ken leg so you get to keep their car, bootable firewire back­ups and a bit of patience. As a reward you’ll get your lap­top back pretty damn quick, a spare 2.5″ hard­drive you can use when you upgrade to Tiger (which you might as well do sooner rather than later before you fid­dle with all of your prefs any­way) — in my case I even had the plea­sure of being reck­og­nized as a blog­ger by the guy in the shop because of the name on my invoice.

While busy bash­ing unborn babies, Jacob alerted me, that com­ments on this site seem to be bro­ken. I haven’t found out exactly what’s wrong but have some­what fixed it; the required fields (name, email) miss­ing up until now are back and I have nar­rowed the error down to some sim­ple ‘val­ues aren’t gett­ting posted prop­erly’ php func­tion fun, but haven’t got the time to nail it prop­erly. So for now, you’re free to post, your url won’t get pub­lished, though.

Lots of stuff to blog (how to fix a crashed power­book hard drive in less than 24 hours, get­ting spot­ted as a blog­ger in a Mac shop, book reviews, audio work­shop joy and the usual rants — and way too lit­tle time. On the bright side: I’m not read­ing blogs either — my aggre­ga­tor died on me and just as I found time to set a new one up, my lap­top died. Ah well…

Indrøm­met, jeg er en mavs­esur repub­likaner, der netop var kom­met mig over måned­ers prin­se­bryllup­shys­teri, men afstemnin­gen på dr.dk tager prisen for nævenyt­tigt, roy­alt “jeg føl­ger lige lidt med og glem­mer jeg ikke har noget liv og dem jeg kig­ger på er født til mere end mig”: Man kan stemme, ikke på, hvad man tror bar­nets køn bliver, men hvad man helst vil have. WTF?! Og tænk sig, befolknin­gen er delt nogen­lunde ligeligt mellem, dreng, pige og ved ikke. Så fik vi det på plads.

Og så lige en rettelse:

*Et rigtig stort tillykke til jer begge to !!=)) WEE tror at jeg taler på alles vegne når jeg siger vi glæder os rigtig meget!! Vil også bare lige sige, at hvis det bliver en pige behøves I ikke kalde hende Magrthe.hihi
Anne=) — Apr 25, 2005 15:53:10 (send en hilsen til mary og fred­erik)

Anne, du taler ikke på alles vegne.

TUAW:

Trent Reznor just did one of the coolest things an artist could do, and he did so in a specif­i­cally Apple-centric way.  He released Nine Inch Nails’ new sin­gle, The Hand That Feeds,  as a 70MB stuffed DMG file con­tain­ing the entire song in Garage­band for­mat with a note from Trent himself.

Pretty damn cool. Me like Nine Inch Nails. Me like files to download.

Tanke: Ville det have gjort en forskel, hvis Frank Jensen havde været “Gucci-Frank”?

For ganske kort tid siden, glæd­ede jeg mig over udgivelsen af Rødby-Puttgarden af Helle Helle.

Desværre var et kækt citat afsender­løst. For­fat­terinden selv to the res­cue; har netop fået denne her:

Det var ikke Poul Borum, der skrev sådan om mig. Det var Hans Ander­sen i Jyl­land­sposten: “Hun hed­der Helle Helle, og hun kan skrive skrive. Desværre har hun ikke noget at skrive skrive om”.
De bed­ste hilsner
Helle Helle 

Opklaret (og en del mere sandsyn­ligt). The power of weblogs, I tell you…

Kære B.T. og Ekstra­bladet, hvis top­målet af jounal­is­tisk arbe­jde er at bringe til­fældige uddrag af en bog om lan­dets født-til-mere-end-andre regent som nyheder, går I efter alt at dømme en hård tid i møde. Hvad er det I kan tilbyde? Højtlæs­ning klarer vi fint selv, alter­na­tivt skal jeg gerne købe bogen og blogge en side om dagen. Men selvføl­gelig, jeg er ikke journalist.

Øv, bedst som man troede man havde kram­met, fork­lar­ingsmæs­sigt forstås, på holocaust-fornægterne, kom­mer Dansk Sel­skab for Fri His­torisk Forskn­ing med denne perle:

Næste gang, du møder en per­son, der siger, at han eller hun for alvor tror, at der blev gas­set jøder, da skal du blot spørge: Er det rigtigt, som billed­erne viser, at dørene gik indad? Lav et print af vort logo. Gerne i stor stør­relse. Det pyn­ter på enhver opslagstavle.

Pokkers. Sat til vægs af patri­oter med bør­neteg­ninger. Tysk effek­tivitet kan selvk­lart ikke holde til døde jøder, der blok­erer dørene. Så er den sat på plads. Gad vide, hvor de så er henne… Bud er velkomne. Dog kan man ikke byde ind med “de har i stjålne biler begivet sig af sted med sorte bøsser til et land, hvor de kan få livs­lang over­førselsind­komst, snyde med moms i kiosker og mas­sevold­tage skræmte, hvide kvin­der mens de tiljubles af hæt­tek­lædte, piercede kom­mu­nis­ter” — den er taget.

Og så var det da vist også på tide en bog om mit barn­dom­slokalom­råde kom ud: Helle Helle: Rødby Puttgar­den. Noget tilsvarende overgik Viborg for nogle år siden (findes i fiks hypertekst-udgave hos Dalager), og der var skrig og skrål og sager. En hur­tig gen­nem­bladring gav ikke anled­ning til at tro man vil kunne genk­ende virke­lige per­soner, og ærindet er vist et lidt andet, men sjovt er det. Det var på den cykel­sti, i den bager­for­ret­ning, i det kvarter, på den færge min barn­dom og tidlige ung­dom udspillede sig. På en ø, hvor en tur på knallert til Hun­seby ikke er noget prob­lem. “Der er med­vind og kun 19,5 kilo­met”, hvor alle man kender lader til at arbe­jde i par­fumeriet på en af færg­erne, hvor soda­vand ikke er noget man køber told­frit, men noget man tager med til fær­gen, så man har noget at blande i sin Jäger­meis­ter. Byture starter i Øster­søen, med pit­stop og tis­sep­a­use, når 23’eren holder i Holeby, og ender på et lidt øde torv i Maribo, i en kø til diskotek Mona Lisa. Oh, the horror.

Har som sagt kun bladret hur­tigt gen­nem bogen, men går stadig og små­griner over “Så bly­wer der råd til en tur med Con­cor­den, råbte Bo” — det er sådan, og sådan noget, man siger, dernede på syd­havsøerne. Og ja, der er vist noget med Helle Helle “ikke [kan] skrive skrive”, men hun får i den grad en chance. Foor hælve-de man er nys­ger­rig jo.

Update (er blevet bedt om at uddybe): Oven­nævnte “skrive skrive” ref­er­erer til, tror jeg, salig Poul Borum, der — har jeg fået for­t­alt — engang skulle have skrevet en anmeldelse af Helle Helle, der blot lød “Helle Helle kan ikke skrive skrive”. Men: Jeg har ikke selv læst det, så det kan forholde sig ganske anderledes i virke­lighe­den. Måske han ude­lod ‘ikke’, måske det slet ikke var ham, måske er det pure opspind. Måske en bedre belæst læser af denne weblog kan assistere?

Update II: Helle Helle kor­rigerer.

Lars Pind: We’re live!

Greenpeace.org is in the air

I was the CSS guy, and it is indeed a plea­sure to work with smart and moti­vated peo­ple. Lars is both. Con­grats, Lars.